Jeg har ikke rigtigt noget imod idéen om et mærkesystem. Det er begrænsende og indskrænkende, helt klart, men er det ikke også netop det der skal til for faktisk på personligt plan at kunne gøre noget? Der er vel ikke nogen der kan forvente at hvis vi alle sammen skal bidrage til den grønne omstilling, at 90% af os ikke kommer til også at få en form for livsstilsændring? Det vil naturligvis handle om balance, giver det mening kun at have 1 flyrejse om året? Eller er 6 mere rigtigt?
Jeg har bestemt ikke hele svaret, men jeg synes egentligt ikke at det er urimeligt at vi alle sammen bliver tvunget til at gå lidt på kompromis, og helst på en måde der gør at dem der fråser mest med ressourcerne skal gå mere ned i livskvalitet, indtil vi har metoder der gør det muligt at leve mere bæredygtigt. En af metoderne kunne være kvoter for sådan noget som flyrejser, privatkørsel, varer der bliver transporteret rundt om kloden 17 gange inden man selv køber det. Byggeriet har i forvejen begrænsninger på CO2 aftrykket af bygninger. Det vil ikke være umuligt at indføre på andre ting. Det vil kræve en form for overvågning af vores forbrugsvaner, så vi vil også alle sammen skulle gå på kompromis med vores privatliv (igen, igen).
Jeg har ikke noget imod at skulle gå ned i levestandard, og jeg skal sgu også gerne lade mig overvåge lidt mere, for i sidste ende handler det bare om, om vi vil blive ved med at have en beboelig planet eller ej. Des mere ubeboelig planeten bliver, des større problemer vil vi få med krige, klimaflygtninge og naturkatastrofer, der nok skal sørge for at vores livskvalitet forsvinder helt.
Genie: What kind of bird?
Clients: I saw a very pretty bird once, I think it was in Europe. It had feathers and part of it was black.
Genie:.... Right.