Jeg har ikke rigtigt noget imod idéen om et mærkesystem. Det er begrænsende og indskrænkende, helt klart, men er det ikke også netop det der skal til for faktisk på personligt plan at kunne gøre noget? Der er vel ikke nogen der kan forvente at hvis vi alle sammen skal bidrage til den grønne omstilling, at 90% af os ikke kommer til også at få en form for livsstilsændring? Det vil naturligvis handle om balance, giver det mening kun at have 1 flyrejse om året? Eller er 6 mere rigtigt?

Jeg har bestemt ikke hele svaret, men jeg synes egentligt ikke at det er urimeligt at vi alle sammen bliver tvunget til at gå lidt på kompromis, og helst på en måde der gør at dem der fråser mest med ressourcerne skal gå mere ned i livskvalitet, indtil vi har metoder der gør det muligt at leve mere bæredygtigt. En af metoderne kunne være kvoter for sådan noget som flyrejser, privatkørsel, varer der bliver transporteret rundt om kloden 17 gange inden man selv køber det. Byggeriet har i forvejen begrænsninger på CO2 aftrykket af bygninger. Det vil ikke være umuligt at indføre på andre ting. Det vil kræve en form for overvågning af vores forbrugsvaner, så vi vil også alle sammen skulle gå på kompromis med vores privatliv (igen, igen).

Jeg har ikke noget imod at skulle gå ned i levestandard, og jeg skal sgu også gerne lade mig overvåge lidt mere, for i sidste ende handler det bare om, om vi vil blive ved med at have en beboelig planet eller ej. Des mere ubeboelig planeten bliver, des større problemer vil vi få med krige, klimaflygtninge og naturkatastrofer, der nok skal sørge for at vores livskvalitet forsvinder helt.

Alternativet ville være at man lagde afgifter på tingene baseret på ens indkomst

Det lyder som en god ide, men meget bureaukratisk. Og også som noget folk vil snyde med. Teknisk set kunne fx min mor der er pensionist vel godt lægge ud for flybilletter til min hustru, to børn og mig.

Er tilhænger af samme system med fartbøder og bøder for andre ting. Så kan man give nogle bøder der kan mærkes :)

De rige sviner forholdsmæssigt mere end de fattige, og ja det er lidt en tautologi at folk med større købekraft bruger flere penge og derved bruger flere ressourcer, så derfor sviner de mest.

Så jo, en klimaskat gør det dyrere at svine mere, ergo vil de rige jo også svine forholdsmæssigt mere end de ikke-rige, og de vil så også skulle betale mere klimaskat pga. deres højere udledning. Formålet er jo at reducere den totale klimapåvirkning, det bliver ofte lidt glemt i "rig eller fattig"-sammenligningen.

Og så skal vi virkelig også huske på at det er lidt øregas at blive ved med at snakke om vores forurening og "CO2-fodaftryk", når vi har f.eks. en olie/gas-industri der udleder nærmest uendeligt mere end vi nogensinde kan gøre som almindelige mennesker. Det er industrien der har fået lov til at svine nærmest uhæmmet i mange år, og det er her man virkelig kan gøre en forskel ved at effektivisere og reducere udledning.

Jeg vil håbe at målet med klima-skatter er at suge penge ud af de rige der sviner mere så de penge kan bruges på at udvikle bedre alternativer uden nødvendigvis at stoppe dem. Selvfølgelig er politik ikke så simpel, men jeg ville tro at det var idéen.