Som den (muligvis) eneste aktive gymnasiast på forum, vil jeg empirisk sige, at min klasse består af seksogtyve elever, hvoraf fem (dvs. 19,2307%) af dem groft sagt er imbecile. I øvrigt synes jeg, at der er alt for mange mennesker på gangene. På mit gymnasium er der i fortiden blevet oprettet tretten klasser per årgang, men dette skoleår er tallet steget til fjorten. For mit vedkommende ville en nedskæring på tyve procent have været meget dejlig. Gymnasiet har mistet meget af sin prestige, og er blevet til en art udvidet grundskole for festengagerede.
this post was submitted on 01 May 2024
1 points (100.0% liked)
Nyheder
680 readers
4 users here now
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
founded 2 years ago
MODERATORS
Jeg har altid syntes at det overordnede karaktergennemsnit er et alt for rigidt et adgangskriterie. Det er jo et gennemsnit af gennemsnit der ikke siger meget om ens kompetencer. I stedet for kunne man kun tage udgangspunkt i de afsluttende karakterer som var relavant for den enkelte uddannelse. Ellers ender du med unge der ikke kommer på et teknisk gymnasie på grund af deres tysk og religion karakterer, og unge der ikke kommer ind på en sproglig almen gymnasie linje på grund af deres matematik og fysik og kemi karakterer.
Jeg ved ikke om det er så let lige med Gymnasierne. Man vælger jo først sine A-fag efter man er startet og færdig med grundforløbet.
Det er en god pointe. Men jeg tænker også det er muligt at kombinere mit forslag med et typisk grundforløb. F.eks. Kunne man lave en ny merit evaluering på gymnasiet, (en prøve eller karaktergennemsnit etc.) som ville i kombination med folkeskolens data ville give dig adgang til bestemte A-fag eller linjer.
Det er måske ikke en køn løsning, men jeg føler at hvis vi skal lave fast merit baseret frasortering, kan vi lige så godt gøre det ordentligt i stedet for at bruge et halv-arbitrært tal bare fordi det er nemt.
Det er selvfølgelig også et spørgsmål om man vægter 'generalister' højere end 'specialister' når det kommer til det gymnasielle niveau.
Der er måske også for mange der tager gymnasiet og det sænker egentlig også niveauet på gymnasiet. Fra 5 til 6 lyder ikke så urimeligt.
Fuld gang i reformerne for tiden :) Også de ikke så populære.
Jeg er ikke nødvendigvis imod sådan en reform, men det er vigtigt at vi ikke lader det være en endelig endestation hvis man ikke klarer kravet efter folkeskolen. For de motiverede skal det være muligt at supplere op og hæve sit snit, hvis man pga. andre omstændigheder ikke har klaret adgangskravet. Folkeskolen er ikke nødvendigvis et godt sted for alle unge, og det vil også påvirke ens karakterer.
Jeg er egentlig enig: det giver ikke mening, at der er så mange pt. som mere eller mindre bliver tvunget til at vælge gymnasiet efter en folkeskole, de ikke var glade for. Men valget skal være en gulerod og ikke en pisk eller straf. At udelukke nogen på baggrund af noget så arbitrært som et karaktergennemsnit giver ikke mening. Specielt ikke hvis der ikke er godt alternativ for de som ikke længere kan komme i gymnasiet.
Specielt ikke hvis der ikke er godt alternativ for de som ikke længere kan komme i gymnasiet.
Det er vel fordi de vil sørge for, at deres eneste mulighed efter folkeskolen hurtigt bliver snævret ind til erhvervsuddannelserne. Om det er et godt alternativ ved jeg ikke, det tror jeg ikke det nødvendigvis er for mange.
Referat af artiklen :
- Regeringen forventes at lancere en reform af ungdomsuddannelserne, hvilket inkluderer højere karakterkrav til gymnasiet, hvor et 6-tal vil betyde færre elever optages.
- Cirka 20% færre elever forventes at komme ind på gymnasiet, hvis karakterkravet hæves til 6 ifølge en analyse fra Tænketanken DEA.
- Dette vil påvirke køn, etnicitet og geografi skævt ifølge analysen.
- Gymnasier som Tørring Gymnasium, Høje-Taastrup Gymnasium og Ørestad Gymnasium vil blive berørt.
- Det argumenteres for, at et karakterkrav på 6 vil mindske frafald, men samtidig lukke døren for nogle unge.
- En tredjedel af eleverne på visse gymnasier vil ikke kunne opfylde et karakterkrav på 6 ifølge beregninger.
- En spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere og ledere viser bekymring for elevernes faglige niveau og studiekompetencer.
- Regeringen ønsker en reform, der sikrer uddannelsestilbud tæt på de unges bopæl og overvejer en ny ungdomsuddannelse.
- Diskussionen om adgangskravet til gymnasiet ses som en del af en større diskussion om uddannelsessystemet.
- Forslag om et karakterkrav på 6 eller 7 får opbakning fra en betydelig andel af lærere og ledere ifølge undersøgelsen.
- Men der er modstand mod at skærpe adgangskravet fra nogle organisationer, der mener, at det rette niveau er et karaktergennemsnit på 5.
- Børne- og undervisningsministeren ser reformen som en mulighed for at sikre uddannelsestilbud til alle unge og ønsker en uddannelse, der imødekommer forskellige behov og interesser.