Hej alle,
Jeg har tidligere været ansat i en virksomhed, der benyttede tamigo til at stå for vagtplaner. Det er en årrække siden jeg selv sagde op. For et par dage siden prøvede jeg, successfuldt, at logge ind på tamigo.
Da jeg ikke gider, at de har min info bad jeg dem sende al info de har på mig og dernæst slette det hele. Det afviste de, da de ikke er dataansvarlige, men kun databehandlere og siger, at jeg skal bede min tidligere arbejdsplads om at slette data. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg kommer i kontakt med min tidligere arbejdsplads (de har, vist nok, bl.a. skiftet ejer). Tamigo afviser dog, at de skulle kunne hjælpe med at sætte mig i kontakt med den rette person på min tidligere arbejdsplads.
Som jeg læser reglerne for GDPR (https://gdpr-info.eu/art-28-gdpr/), så står der følgende:
3. Processing by a processor shall be governed by a contract or other legal act under Union or Member State law, that is binding on the processor with regard to the controller and that sets out the subject-matter and duration of the processing, the nature and purpose of the processing, the type of personal data and categories of data subjects and the obligations and rights of the controller. 2That contract or other legal act shall stipulate, in particular, that the processor:
...
(e) taking into account the nature of the processing, assists the controller by appropriate technical and organisational measures, insofar as this is possible, for the fulfilment of the controller’s obligation to respond to requests for exercising the data subject’s rights laid down in Chapter III;
Betyder det ikke, at data processor (databehandleren) har pligt til at kontakte (eller sætte mig i kontakt) med dataansvarlige? Jeg har jo som minimum ret til at udfordre, at de (de dataansvarlige) stadig har ret til at have min data per https://gdpr-info.eu/art-21-gdpr/
Det kan sagtens være, at jeg er helt gal på den, men jeg ville dog lige høre jer andre om I har nogle gode bud eller erfaringer
Der er nok nogle forskere, der ikke vil røre det med en ildtang, men som jeg forstår det, så er det pga lovgivning, at forskere ikke gider/kan
Hvis et stof er ulovligt, så er der sygt meget adminstration og ekstra omkostninger forbundet. Oven i det kommer, at det formentlig kan være svært at få igennem etiske komitéer. Og oven i alt det ligger der lidt et catch-22 problem: hvis stoffet er ulovligt til medicinsk forbrug, hvorfor så undersøge det? Det må alligevel ikke bruges til medicin, så der er ikke så mange, der gider funde forskningen i det
Det vender nu om dage da lovgivning rundt omkring i verden bliver løsnet, men det tager lang tid før gode, solide forskningsresultater kan genereres.