Sådan rigtigt? Ikke endnu. Ret beset? Ved fødslen. https://www.youtube.com/w/tztLJWb3aJw

Da jeg var 33 og hun var 32; det var et meget passende tidspunkt 😊

Vi var 22 og 23 og det er jo temmeligt ungt, men her 18 år senere går det sgu endnu. Det er alligevel mange livsfaser man skal igennem uden at vokse fra hinanden.

Jeg mødte min hustru da jeg var 35, Jeg har været virkelig forelsket mange gange før, men grundet alt for stor usikkerhed på min side er hun den første partner jeg har haft, til gengæld er hun så også den eneste ene, så det kan lykkedes selvom det kan tage meget lang tid.

Som @NielsToft nævner så er det bedste du kan gøre at være dig selv, det er det man kommer længst med og er også det der gør at man holder som par, for der er ikke noget gemt.

Jeg var 16 da jeg første gang mødte min kæreste, hun var i et forhold på det tidspunkt. Efter hendes gymnasietid blev hun single og vi begyndte at snakke sammen igen. vi blev kærester omkring 20-21 ish.

Da jeg var 38, gennem fælles venner.

Den med de ugengældte følelser kan jeg godt genkende. Det tog mig lidt lang tid at indse, at man ikke kan overbevise eller insistere andre mennesker til, at gengælde de følelser man selv har for dem. Hvis du kan håndtere at fortsætte med at af være venner med vedkommende, så vil jeg klart anbefale det, men det er ikke altid ens følelser kan holde til det.

Som 39. årig og desperat. Der kommer mange andre, min ven. Bare fokuser på at være den bedste dig, så går resten.

12 år siden. Vi var en del af en vennegruppe og jeg kendte hende i 2 år før vi kom sammen. Jeg tror ikke du skal være bange for at du er "sent på den" eller noget i den stil.

Mødte hende første gang da jeg var i midt tyverne, der var vi dog begge i andre forhold, men der var helt sikkert en kemi imellem os. Vi var en del af en fælles vennegruppe. 6 år senere blev vi begge pludselig single, og nu har vi været sammen i 14 år.

Fredagsbaren på 5. Semester. Vi har hus, biler og to børn i dag ;) var lidt ældre end dig.