Urt

Ja, på papiret er alle enige om ikke at tage ulønnet overarbejde, men i praksis er det en anden sag. Når folk står over for pres fra chefen eller koordinatoren, har de svært ved at sige fra. Efter min mening burde de stå fast og sætte hårdt mod hårdt. En leder bør ikke kunne forvente fleksibilitet, hvis man ikke engang kan regne med at få det, man har ret til.

Men det handler om følelser, malplaceret samvittighed og en dybt forankret negativ arbejdskultur. At ændre den slags er en lang og sej proces.

På mit arbejde taler jeg ofte om løn med mine kollegaer – det er et kvindedomineret område. Mange af dem brokker sig over deres løn, men de fleste er passive i lønforhandlinger. De forventer, at chefen selv skal få øje på deres værd og belønne dem uden, at de selv beder om det.

Jeg er den bedst lønnede i afdelingen (bedre betalt end min mandlige kollega) men jeg insisterer også på at blive aflønnet efter mine evner og opgaver. Mine kollegaer tager derimod gratis overarbejde og vagter med kort varsel uden at kræve den løn, de faktisk har ret til. Før jeg kom til, havde de heller aldrig undersøgt deres rettigheder – de havde bare accepteret tingenes tilstand.

Min arbejdsplads er naturligvis kun én ud af mange og giver ikke et dækkende billede af den generelle situation. Men her er problemet i høj grad, at medarbejderne undersælger deres egne evner, påtager sig ekstra opgaver uden at forhandle og derefter er utilfredse med deres løn. Der er uden tvivl samfundsmæssige barrierer og en historisk kultur på spil, men på min arbejdsplads handler det i høj grad om en "pleaser"-mentalitet, som også nævnes i artiklen. Det gør det samtidig sværere for mig at forhandle en endnu bedre løn, fordi chefen naturligvis vælger den "billige løsning."

Jeg synes også, at skolearrangementer kan være svære – jeg får hurtigt dårlig samvittighed, hvis jeg vælger noget fra.

Jeg er ked af at høre, at I begge nåede dertil, hvor sygemeldinger blev nødvendige. Jeg håber, I er godt på vej til at komme på fode igen, selvom det er en lang proces.

Enig, der er mange ting, der mere er en oplevelse end noget man vil gentage! Fårehoved smager dog fint – men det gør fårekød generelt, efter min mening.

Jeg har smagt sælspæk og noget tørret hval fra Grønland… Jeg er faktisk ret vild med al den tørrede fisk, jeg har prøvet, men jeg er også den eneste i min familie med den hang, heh..

Har postet troldene i "selvgjort er velgjort" 😁

Jeg kan lave et opslag med nogle af mine trolde 😊

Durian har jeg endnu ikke haft glæden af, Heh, men kan tilslutte mig at surströmning er svær at holde af! Har heller ikke prøvet lammehjerne, men et helt kogt lammehovede med øjne og tænder... var lidt aparte at se dyret i øjnene mens man spiste dens kinder.

Det er virkelig svært at vælge det mest tossede, vi har smagt eller lavet! En gang forsøgte vi at jævne en ret med okra – vi kom vist lidt for meget i, for resultatet både lignede og havde tekstur som snegleslim.

Tørret vandmand er overraskende anvendeligt – meget alsidigt og fyldt med umami.

Fermenteret haj er nok noget, jeg aldrig lærer at elske..! Prøvede det på en ferie på Island.

Det næsten som om du beskriver mig og min mand.. seriøst.

Vi flyttede ud på et landsted for omkring 6 år siden. Vores ambitioner har virkelig fået et realisme tjek. Det lykkes mig at have en vellykket køkkenhave nogle år, prøver igen i år efter en pause. Laden er stadig i process med at blive til værksted.. vi har fået plantet frugt og nøddetræer sporadisk. Høns har vi haft over omgange, men vi har fået fodret ræven mere end os selv med dem. Nu er vi ved at trække stødhegn rundt om bunden af hønse indhegningen... havde ellers en romantisk forestilling om fritgående høns der gik og klukkede og skrabede.. kunne heller ikke finde æggene halvdelen af tiden.

Vi har ikke haft sygemeldinger, men stresssymptomer.

Tror jeg har fundet en balance i at være mindre dedikeret på arbejdet, accepterer at nogle gange roder alt og finde lette løsninger.. så som at lægge savsmuld i nyttehaven for at minimere at luge, vælge dyr der er delvist selvkørende og robuste, samt at accepterer at pasta med riveost er et fuldt gyldigt aftensmåltid til en familie nu og da.

... jeg er så priviligeret at jeg også elsker mit arbejde - mit problem kan være at jeg både vil være på arbejde, passe gården og slappe af i familiens favn på en og samme tid.

Jeg filter jo, også andet end fuckfingre, er vild med at lave trolde - de skal helst være så dellede, stornæsede og beskidt at se på som muligt, med svampe der gror på dem, og så laver jeg nogle jeg kalder "skumlinger" som bare er lidt skumle udgaver af noget andet.

Har alle dage malet og tegnet, også freelanced med det en periode. Laver også ler og forskelligt garn arbejde - generelt er jeg nede med skabene processor.

Så går jeg meget op i naturen, både at bevare og bruge den. Jeg sanker efter sæson og konservere div. Har også noget nyttehave og nyttedyr, i svingende omfang.

Sidste år fik vi den brilliante ide at give vores datter et akvarium m. Fisk i gave.. det har resulteret i jeg har fået en delvis ufrivillig akvaria hobby.

Jeg elsker at smage ny og gerne mærkelig/anderledes mad. Jeg er vokset op med vi engang om året havde noget vi kaldte "mærkeligt mad dag" som gik ud på vi gik i små butikker med anderledes ting, og fandt mindst 1 ting vi aldrig havde prøvet før, og lavede noget med den.

Så interessere jeg mig for spiritualitet og overtro, men ikke på den måde at jeg selv tror på det, men jeg elsker fantasien i det og synes også det er spændende fra en antropologisk vinkel.

Jeg har intentioner om at udvikle flere hobbyer i fremtiden... brygning, negle kunst, bagning og pyntning, fermentering (har gjort mig lidt i kambucha og kefir)

Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere "spids"

Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt

100% .. lader også til flertallet forstår den mere bogstaveligt, så jeg heller ikke sikker mere

Det lidt hele ordvalget.. overdrivelsen/dramatikken i den måde han beskriver...

"overdænget (...) med al den hæder, sprogets store fleksibilitet kan udtrykke?"

"Rulle det store bedetæppe ud"

Hele afsnittet omkring mineraler hvor han indirekte siger det er en dårlig aftale fordi ukraine ville skulle afgive deres adgang til de ressourcer de skal bruge for at komme på fode igen som land..

Den måde han beskriver andre leders føjelighed..

Han kalder Trumps vicepræsident "sidekick"

Den måde han skriver om Zelenskyj grunde, henkastet men samtidig som en understregelse af Trumps griskhed i at ønske han skal takke ham når han står midt i den ødelæggelse.

I slutningen på artiklen - han kunne ligeså godt havde skrevet at Zelenskyj er den sidste leder med nosserne i behold overfor Trump.

Jeg læser hele artikelen som sarkastisk.. og som en kritik af rasten af EUs ledere der fedter for Trump, så snart de står overfor ham.

Der er mange ting der i specifikke sammenhæng er lovlige, men under andre omstændigheder er ulovlige. Uden Sammenligning ellers; så må staten jo fængsle folk, men som privatperson må du ikke frihedsberøve andre.

Det er vigtigt vi genbesøger den slag foranstaltninger, i tråd med at vores viden og kultur ændre sig, ellers laver vi for mange uetiske ting, ganske enkelt fordi det engang var ok og nu forgår udenfor synsvidde. Af bl.a. de årsager er det ikke praksis at politianmelde konventionelle landbrugere for dyrplageri (selvom det sker, bl.a. i forhold til ulovlig halekurpering) Vores dyresyn har ændret sig meget over et par generatione, hvilket både værket og reaktionerne vidner om.

Jeg har besøgt konventionelle svinestalde, som kritikken er rettet imod, jeg har selv haft frilandsgrise. Vi har et groft billede af konventionelt svine landbrug fordi det er forældet og groft.