Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.

Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten.

Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.

Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.

Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet "udansk" og "usolidarisk", fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.

Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.

Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.

En undersøgelse fra fagforeningen Lederne har kortlagt generationernes holdninger til arbejdslivet og viser, at løn og økonomisk tryghed er de mest afgørende faktorer for, hvorfor danskerne arbejder. Undersøgelsen, der inkluderer over 4.000 privatansatte og 1.000 offentligt ansatte, konkluderer, at løn er den vigtigste grund til at gå på arbejde, uanset hvilken generation man tilhører. Lønnen ses ikke kun som en kilde til økonomisk sikkerhed, men også som en form for anerkendelse.

Lederne har inddelt danskerne i fire generationer: Babyboomers (1946-1964), Generation X (1965-1980), Millennials (1981-1996) og Generation Z (1997-). Undersøgelsen afslører, at selvom alle generationer prioriterer løn højt, er yngre generationer som Millennials og Generation Z mere tilbøjelige til at afslå et job af etiske årsager.

Undersøgelsen viser også, at alle generationer vægter balance mellem arbejde og fritid som en vigtig faktor ved valg af nyt job. Trods mange fælles værdier er der altså en tendens til, at de yngre generationer er mere opmærksomme på etiske aspekter ved jobvalg.